Fritidsgrunde


Go to content

Hønsinge Lyng er et dejligt og roligt ferieområde med en af Nordvestsjællands bedste badestrande.

Fritidsgrunde - Sælges


Sommerhusgrunde
uden byggepligt beliggende i det naturskønne Hønsinge Lyng

Sejerøbugten
Sejerøbugten, eller Sejerø Bugt, ligger ved nordvestsiden af Sjælland. Sejerøbugten afgrænses af Sjællands Odde mod nord og Røsnæs mod syd. I Sejerøbugten ligger øerne Sejerø og Nekselø. I bunden af Sejerøbugten er landskabet præget af et stort lyngområde, der samtidig er sommerhusområde.
Ferieområdet Hønsinge Lyng er beliggende syd for Sjællands Odde, mellem Vig Lyng og Ellinge Lyng.
Her er I tæt på strand, skov, aktivitetsmuligheder og seværdigheder for hele familien. Der er flere spisesteder samt mulighed for indkøb af dagligvarer i byen.

Strande

Ved Hønsinge Lyng findes en af Odsherreds bedste strande. Der er dejlig sandbadestrand og lave klitter. Stranden er børnevenlig, da vandet kun langsomt bliver dybt, og her er god plads til alle. For at kommen til stranden skal I over en bro, der forbinder kysten med revlerne.

Natur

Området omkring stranden ved Hønsinge Lyng er fredet, men må gerne benyttes. Dejlige naturomgivelser med skov, plantager med fyr og gran samt bakket, varieret landskab omgiver ferieområdet. Egnen er ideel for cykel- og vandreture. Ved Havnsø, syd for Hønsinge Lyng, findes Sjællands største kysthede med græsenge, små-søer, lyng og sjælden flora. Ved Hovvig, øst for Nykøbing, kan I opleve et spændende fuglereservat.

Aktiviteter
Der findes minigolfbane i Hønsinge Lyng. Området byder på flere golfbaner, bl.a. Odsherred Golfklub og Mensalgård Pay&Play-bane med 9 huller. Flere steder er det muligt at leje rideheste. For lystfiskere er der også mange muligheder langs kysten eller på havet ombord på en kutter fra f.eks. Havnsø eller Sjællands Odde. Desuden findes der 3 Put&Take-fiskesøer i området.

Seværdigheder
Lyset og landskabet i Nordvestsjælland har tiltrukket mange kunstnere. Besøg nogle af de mange kunstnere og kunsthåndværkere i deres gallerier og udstillingssteder. Jættestuen ved Højby er en af Danmarks bedst bevarede jættestuer med to kamre. Jættestuen er 4,5 m høj, 26 m i diameter og var gravkammer for 98 mennesker. Udstilling fra udgravningen kan ses på det nærliggende Stenstrup Museum. (11 km)Besøg Lumsås Mølle, som er et arbejdende møllemuseum, hvor melet males på gammeldags maner. Oplev de imponerende konstruktioner, det smukke interiør, de hvide møllevinger og køb evt. mel med hjem. (13 km)Dragsholm Slot i Hørve er Danmarks ældste slot. Den oprindelige fæstning fra den tidlige middelalder har både fangekælder og spøgelseshistorier. Til slottet hører en smuk slotspark. (19 km)

Udflugtsmål
I Odsherreds Zoo Dyrepark ved Asnæs kan I opleve 600 dyr, fordelt på 100 arter. (11 km)Nykøbing Sjælland er en hyggelige købstad med gågade, alverdens forretninger og fortovscaféer. (12 km)Sommerland Sjælland byder på mere end 60 aktiviteter for hele familien; en hyggelig tur i kano, en vild tur i rutschebanen eller en tur i Sjællands største vandland. (12 km)Tag evt. en færgetur fra Havnsø (23 km) over Sejerøbugten til øen Sejerø, som har Danmarks mildeste klima, et kuperet landskab, mange små badestrande samt flere gravhøje og en bautasten.


Back to content | Back to main menu